Vil du være en del af fællesskabet?
Der er mange grunde til at flytte til Veksø – det er både et skønt sted at bo med god adgang til natur og by, og det er formentlig også en god investering.
Se, om der er et hus til salg i Veksø.
Prisstigningen på huse i Veksø har cirka været på 4-5 pct. årligt.
Nogle huse ligger lidt lavere, og andre lidt højere. De attraktive rækkehuse på Katholm & Hesselholm ligger i den høje ende med næsten 5-6 pct. årligt.
- Egedal er den kommune i Danmark, der klarer sig bedst socio-økonomisk ifølge Indenrigs- og sundhedsministeriet. Lige efter Egedal kommer Rudersdal, Hørsholm, Solrød, Dragør og Gentofte. Der måles på bl.a. bolig, uddannelse, børn, ledighed mv.1
- Der bliver solgt færre end 5-10 huse i Veksø i kvartalet.
- Stigningen i boligpris er en smule højere end Egedal Kommune som helhed.
- Liggetiden er på blot cirka 90 dage, hvilket er 7. bedste ud af 98 kommuner i Danmark. For rækkehuse ligger Egedal på blot 45 dage – det laveste i landet. Vores naboer i Ballerup indtager 6. pladsen.2
- Egedal Kommune er blandt de 5 kommuner med største stigning i boligpris i landet foruden Storkøbenhavn og Aarhus.3
- Det Økonomiske Råd spår yderligere stigninger på 2,7 pct. i 2025 og derefter over 4,5 pct. årligt frem mod 2030 – vel at mærke for hele landet.4
Her er roligere, grønnere og lidt lykkeligere.
